Skuespiller/Actor
 
 

Nyhedsarkiv 2004

 


 

26.-27. november 2004: Deltager i en reading på Teater Katapult i Aarhus. Teksten er en scene fra et teaterstykke skrevet af Julie Maj Jakobsen. Stilen er absurd/surrealistisk.

Teater Katapult

 


 

3.-5. november 2004: Spiller embedsmanden i H.C. Andersens Kejserens nye Klæder - en kortfilms dummy produceret mhp. indspilning af flere af H.C. Andersens eventyr rettet mod eksport og en samlet DVD udgivelse. Kejseren bliver spillet af Jesper Klein. Filmen er instrueret af Steen Dongo, Picturewise og produceret af Concept Film & TV.

Kejserens nye Klæder

 


 

15. og 17. oktober 2004: Medvirker i en musikvideo for bandet Lampshade som falckredder. Nummeret hedder Because Trees Can Fly, og videoen er produceret af Beofilm og instrueret af Morten Frederiksen.

Because Trees Can Fly

 


 

14.-15. og 19. september 2004: Spiller den aggressive og lettere afstumpede Madsen i Købmand Olsen. En kortfilm bygget over Benny Andersens novelle Tykke Olsen og produceret som svendeprøve for et hold på Film og TV uddannelsen ved Medieskolerne Viborg. Filmen er omskrevet og instrueret af Bjarni Reynisson.

Købmand Olsen

 


 

7.-8., 21.-22. og 28. august 2004: Medvirker i kortfilmen Se Lyset som den respektløse og lettere irritable taxichauffør, der får sin sag for med hovedpersonen, den ældre kunde, spillet af William Rosenberg. Filmen er skrevet og instrueret af Søren Møller Lagoni og produceret af Aarhus Filmværksted.

Se Lyset

 


 

2. 19. og 24. august 2004: Indspiller her rollen som Eilert i spillefilmen Brutal Incasso - en weekend pusher, der altid skylder sin bagmand penge. Filmen er skrevet af to skuespillerkolleger, Kim Sønderholm og Claus Lund, instrueret af Jonas Kvist Jensen og produceret af Lonetower Visuals.

Brutal Incasso

 


 

7. juli 2004: Medvirker i videoinstallationen Replay af Hanne Nielsen og Birgit Johnsen. Koncept: Et familie par er filmet med overvågningskamera i 14 dage - selvfølgelig med dets samtykke. Enkelte situationer er taget ud og nedskrevet i brudstykker af dialog og givet til to skuespillere, der uden at have aftalt noget på forhånd sættes til at spille de samme situationer - og publikum får nu mulighed for at sammenligne: Hvad er rigtigt, hvad er fiktion? Installationen udstilles på Brandts Klædefabrik i Odense 8. oktober og tre måneder frem. Se med her.

 

Replay

 


 

14. juni 2004: Dimissions ceremoni og overrækkelse af diplomer fra rektorerne for GITIS i Moskva og GITIS Scandinavia. Vi er færdiguddannede skuespillere med titlen Bachelor of Theatre Art with specialization in Acting.

 

 

Jeg har fået lavet 6 små film som indeholder udpluk fra forskellige opgaver, forestillinger og afgangsforestillinger, jeg tog del i på skuespillerskolen fra 1. til 6. semester:

Dimissions ceremoni

 

Fortælling, monolog, popstar & etude

2. semester

Scenisk bevægelse & fægtning

2. og 5. semester

Pygmalion & Time and the Conways

3. og 4. semester

 

How He Lied to Her Husbond

4. semester

The Night of the Iguana

6. semester - afgangsforestilling

Decameron

6. semester - afgangsforestilling

 


 

21. maj - 11. juni 2004: Tre ugers eksamensturné med klassen fra GITIS Scandinavia, hvor vi spillede vores tre afgangsforestillinger:

Time and the Conways, The Night of the Iguana og Decameron.

 

Time and the Conways

The Night of the Iguana

Decameron

 

... i Moskva foran hovedskolen GITIS' professorer til den endelige eksamens bedømmelse. Herefter fulgte forestillinger i Skt. Petersborg, Helsinki, Stockholm, Oslo og København. Læs mere her: (nederst på siden)

 

Turnéen var en stor succes og en meget lærerig proces, hvor gruppens udholdenhed virkelig blev sat på prøve grundet det meget komprimerede program. Det var en kæmpe oplevelse at spille for så forskellige publikummer og på flere forskellige teatre. Konklusionen er, at publikum reagerer meget forskelligt, alt efter i hvilket land man spiller, men når det virker på scenen enten instruktionsmæssigt og/eller skuespillerne imellem, så virker det også hos publikum, uanset hvor de kommer fra - og om de forstår sproget.

Foran GITIS skolen i Moskva